Ændring i leveringsbestemmelser for fjernvarme pr. 1. januar 2021

Vi indfører mindre ændringer i leveringsbestemmelserne for fjernvarme fra nytåret. 

Ændringerne omfatter følgende: 

  • Der indføres mulighed for afbrydelse i skel
    Hovedbestemmelsernes pkt. 3.3, afsnit 6 er omformuleret. Aalborg Forsyning har nu mulighed for at afbryde forsyningen af fjernvarme i skel for kundens regning. Muligheden indføres, hvor kunden ikke har udbedret, at kundens fjernvarmeinstallation ikke opfylder kravene til udnyttelse af fjernvarmevandet
  • Rettelse som følge af bortfald af energibesparelser
    Afsnit 3 og 4 udgår af hovedbestemmelsernes pkt. 3.7 som følge af energispareordningens ophør med udgangen af 2020.
  • Nyt bilag 5 vedr. betaling og inddrivelse
    Aalborg Forsyning implementerer nye inddrivelsesbestemmelser. Det eksisterende "Bilag 5 - Betaling og inddrivelse" ændrer navn til "Bilag 5 - Hæftelse, betaling og inddrivelse".

    Følgende bestemmelser i "Hovedbestemmelserne" overflyttes til bilag 5:
    - pkt. 2.19 om Ejer-/Kundeskift
    - pkt. 6.3 Betalingsfrist
    - pkt. 6.4 Særlige bestemmelser
    - pkt. 6.5 Ejer-/lejerskifte.
  • Ændring af bestemmelser som følge af udrullet fjernaflæsning
    Under pkt. 4.5 Aflæsning slettes underpunktet ’Selvaflæsning foretaget af kunden’. Punktet ’Fjernaflæsning, foretaget automatisk af Aalborg Varme A/S’ tilrettes fra, at fjernaflæsning kan kræves til, at fjernaflæsning sker via målerens sendemodul.
    Herudover sker der mindre konsekvensrettelser i pkt. 4.6 Manglende aflæsning og pkt. 4.8 Fjernaflæsning.
  • Indførelse af mulighed for krav om indirekte anlæg i udpegede områder
    I "Bilag 3 - Tekniske bestemmelser" tilføjes et nyt pkt. 12.6 Krav om varmeveksler. Bestemmelsen regulerer, at der i særlige tilfælde, hvor lokale tryk og/eller temperaturforhold taler for det, kan stilles krav om etablering af indirekte varmeanlæg. Ejeren skal betale etablering og drift.
  • Indførelse af 2 nye takster
    De to nye takster indføres for at imødekomme behovet for at opkræve kunden for ødelagt måler.
    - Takst 1: Ødelagt varmemåler inkl. udskiftning (gældende for målere i énfamilieboliger) – kr. 1.693,06 inkl. moms

    - Takst 2: Ødelagt varmemålers følerpar inkl. udskiftning (gældende for målere i énfamilieboliger) – kr. 1.093,50 inkl. moms
Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen