Uddannelse

Praktik og samarbejde om projekter

Kunne du tænke dig at supplere din uddannelse med praktisk erfaring? Hos Aalborg Forsyning er vi løbende i dialog med studerende på videregående uddannelser om projekter og praktik.

Praktik hos Aalborg Forsyning

En praktikplads kan give en forsmag på arbejdslivet, og hvad en fremtidig karriere kan byde på. Er du interesseret i at komme i praktik hos Aalborg Forsyning, er du velkommen til at tage kontakt til os.

Vi opretter ikke praktikstillinger, men forholder os løbende til ønsker om praktik, som vi modtager fra studerende på videregående uddannelser. Når du kontakter os, bedes du beskrive dine ønsker for et praktikophold - herunder info om din uddannelse,  dine interesser og varighed for opholdet.

Projektsamarbejde med Aalborg Forsyning

Vi er løbende i dialog med studerende på videregående uddannelser om projektsamarbejde, specialer mv. Vi er en alsidig arbejdsplads og kan tilbyde spændende emner inden for mange forskellige fagområder. 

Som multiforsyning sørger vi nemlig for, at vores kunder har rent drikkevand, varme i rørene og kan skylle ud i toilettet. Vores 500 medarbejdere arbejder hver dag for at sikre vores forsyning både nu - og i fremtiden.  I disse år er vi i gang med en omstilling af vores forsyning til mere vedvarende energiformer. Samtidig arbejder vi med klimasikring og sikring af vores vandmiljø og udvikler nye teknologier på vores renseanlæg. Vi bliver også mere og mere digitaliserede og indfører nye systemer, kunstig intelligens og har et stort fokus på IT-sikkerhed. 

Kontakt os

Er du interesseret i et projektsamarbejde eller praktikforløb hos Aalborg Forsyning, kan du udfylde kontaktformularen nedenfor.

Udfyld dit navn, e-mail og en beskrivelse af din nuværende uddannelse, dine interesser og ønsker til samarbejdet eller praktikkens omfang. Så vender vi tilbage til dig.

Du bedes undlade at sende personfølsomt indhold i formularen.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen